Hjælp til netværksinstallation

Avanceret printeropsætning

Typisk vil den trådløse router automatisk tildele en IP-adresse (DHCP-adressering) til alle enhederne på det lokale trådløse netværk.

Hvis du vil bruge din egen IP-adresse:

  1. Opret en IP-adresse til printeren.

    • Formatet for printerens IP-adresse skal svare til formatet for routerens gateway-adresse. De første tre talsegmenter i begge adresser skal være ens – kun det sidste tal skal være unikt. Du kan finde routerens gateway-adresse i dokumentationen til routeren eller ved at kontakte producenten af routeren.

    • Hver enhed på det trådløse netværk skal have en unik IP-adresse.

    • Din IP-adresse skal være inden for det interval, som er fastsat af routeren. Du kan finde adresseintervallet i dokumentationen til routeren eller ved at kontakte producenten af routeren.

      Eksempel:

      Routerens gateway-adresse

      192.168.1.1

      IP-adressen for enhed 1

      192.168.1.100

      IP-adressen for enhed 2

      192.168.1.101

      Printerens IP-adresse

      192.168.1.102

  2. Skriv den IP-adresse, du har oprettet til printeren, i feltet IP-adresse.

  3. Skriv 255.255.255.0 i feltet Undernetmaske, medmindre du har ændret tallet.

  4. I feltet Gateway skal du skrive den trådløse routers gateway-adresse.

  5. Vælg Fortsæt for at gemme disse værdier i printeren.

Hvis du har åbnet skærmbilledet "Avanceret printeropsætning" ved en fejltagelse, skal du klikke på "Tilbage" for at vende tilbage til det forrige skærmbillede.

© Hewlett-Packard Development Company, L.P.